L.A. Ring 1899   Efter Solnedgang. "Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud”

En meget lang titel på et maleri af L.A. Ring (1854 -1933).

Det kan ses på Statens Museum for Kunst.

Her ses en form for ”collages maleri” Noget af landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk er genbrugt, sammen med en kirke, der meget vel kunne være inspireret af de tidligere malerier af Melby kirke.

Fra kirkegården, vælter skeletterne ud unde kirkegårdsmuren på bakketoppen.

Det var Rings’ fortolkning af den danske folkekirke.

Her ses kunstens sande fundament. Der primært består i at vække glæde, undren eller forargelse. Eller giver maleriet måske beskueren bare et lille øjebliks eftertænksomhed, alt efter hvem der betragter objektet.

Kunst kan jo altid frit debatteres. Med lige dele glæde og undren har man kunne læse i kommentarsporene, de mange anskuelse, der er slået op.

Ergo - kunst ikke ligegyldig

Klik på billedet for større udgave

L.A. Ring malede igen og igen Melby Kirke.

Hvorfor fascinerede den gamle middelalderkirke kunstneren og fritænkeren - så han igen og igen måtte male den. 

Her i en majestætisk og måske lidt truende og lukket udgave.

Kirken - som institutionen beskytter sig selv med høje mure.

Skal muren holder den virkelige verden ude – eller de troende inde?

Klik på billedet for større udgave

Sofie Marie Elisabeth Schiøtt (1856-1938)

Hun var datter af August Schiøtt, en af datidens mest populære og søgte portrætmalere. Kunstnerisk er hun sikkert påvirket hjemmefra. Hun gik på Kunstakademiet Kunstskole og blev senere elev hos både P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.

Herefter rejste hun til Holland og Frankrig for at studere videre. Ergo en særdeles veluddannet kunstner.

Hvorfor tog hun til Frederiksværk, på et ikke angivet årstal?

Det svar blæser i vinden, men hun malede dette maleri med titlen: ”Kanalen gennem Frederiksværk”

Der findes, underligt nok, ikke mange malerier af Arresødal ud over det her sete, der er malet af A. Daubwell i 1850.

(Om kunstneren ved jeg ikke noget - beklager). Det hænger i dag på godset Corselizes, som ligger på Falster, og som også var i Classenns besiddelse.

Arresødal blev oprettet som herregård i 1773 af Johan Frederik Classen. (1725 – 1792)

Han opførte denne hovedbygning i nyklassicistisk stil, som stod færdig omkring 1786.

Ved hans død oprettes det Det Classenske Fideikommis. Herfra bortsælges bl.a Arresødal til prins Carl af Hessen-Kassel.

I 1846 overgik Arresødal til statslig ejendom, som i 1855 ved auktion blev erhvervet af købmanden K. A. Larssen. (Kendt for den røde bygning med teksten: K.A.Larssens og L.M.Larssens stiftelse).

Senere blev gården sat til salg af K.A. Larssens enke, Laurentse Marie Thodberg. Køberen blev Det Classenske Fideikommiss, som således erhvervede sin gamle ejendom.

Herregården skulle dog ikke længere fungere som landbrug, jorderne blev bortforpagtet, men huset kom til at virke som rekonvalescenthjem for 25 beboere. Det blev rekonvalescenthjem for kvinder til 1944, hvor den blev overtaget af først den tyske besættelsesmagt og dernæst frihedskæmperne, der anvendte bygningerne som fængsel.

Derefter blev der igen rekonvalescenthjem indtil 1984, hvor Arresødal blev solgt videre til Kommunedata, som brugte det bl.a. som kursuscenter.

I 2002 købte Frederiksværk Kommune stedet, for at sælge det videre til Følsgaard-familien.

Nu blev der ombygget og etableret hospice og privathospital. 

Hospitalet lukkede i 2011, mens Arresødal Hospice stadig eksisterer i bygningerne bagved hovedbygningen.

I 2018 blev bygningerne solgt til OK-Fonden, som etablerede et socialpsykiatrisk bo- og behandlingsted.  

Auderødlejren blev opført i 1958 og var oprindelig Søværnets Grundskole (Søværnets Eksercerskole), der her havde til huse på kasernen indtil dennes lukning ved udgangen af 2007/2008.

Sidenhen har dele af lejren været anvendt som asylcenter.

Stedet står i dag tomt og forfalder langsomt men sikkert. Om det en dag springer frem som fugl Fønix i en ny forklædning som et nyt feriecenter - ja, det må tiden vise.

Maleriet her er af kunstneren J.G. Ogilvie (1901-72)

Frederiksværk og omegn kan være meget glade for hans gengivelser og kunstneriske fortolkning af området.

Her er det et motiv set fra Dronningholm bakken, da lejren lige var åbnet og lå med frit udsyn.

Begyndelser ses her

Kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord blev anlagt 1717-19 som et værn mod oversvømmelser.

”Ågabet” kaldes lokationen lidt misvisende, men det er her kanalen begynder.

Dette sted inspirerede den kendte kunstner Holger Drachmann (1846 -1908) da han var på besøg her.

Han var en meget farverige personlighed. Hans kunstneriske begavelse og virke var omfattende. Han udgav omkring 60 bøger. Skrev teaterstykker, artikler, sange og mestrede også maleriet. Hans mest kendte teaterstykke er nok ”Der var engang” fra 1885, med musik af P.E. Lange-Müller.

Det er herfra midsommervisen ”Vi elsker vort land” stammer fra. Drachmann var meget impulsiv og svingende i standpunkter. Selv om han var gode venner med Georg Brandes, kaldte denne dog Drachmanns holdninger lige så faste som flyvesand.

Drachmann elskede at rejse rundt i hele Danmark, hvor hans opførsel kunne vække såvel foragt som beundring alt efter, hvem han var sammen med.

Berømt, beundret og vidende, alt dette til trods levede Holger Drachmann hele sit liv med forskellige kvinder og en gennemgående dårlig økonomi.

I sin samtid blev han af sine kritikere omtalt som noget af en charlatan med en noget flagrende og løsagtig livsførelse. En lang historie om en lille tegning der i dag ejes af Halsnæs Kunstmuseum.

Det Danske Stålvalseværk blev etableret i 1940 og produktionen startede op i 1943.

Værket var tæt på konkurs i 1950, men Korea-krigen (1950-53) ændrede helt stålmarkedet og D.D.S. A/S blev i de følgende år en god forretning.

Virksomheden oplevede herefter i 1980 og 1990 nogle turbulente år og endte med en konkurs i 2002.

I dag hedder virksomheden DanSteel A/S. Maleriet med titlen ”Stålvalseværket i Frederiksværk” er skabt af Victor Brockdorff (1911-1992)

Han kom først i malerlære, men stoppede efter et par år, herefter fik han privat undervisning af  kunstmalerne Olivia Holm-Møller og Fritz Syberg, men søgte så ind på Kunstakademiets grafiske skole, hvor han gik fra 1931-34.

Hans udgangspunktet var virkelighedsgengivelse, en realistisk skildring af såvel et byrum som arbejdsmiljøer.

Victor Brockdorff var hele livet en repræsentant for realismen.

Til almen orientering, maleriet hænger i dag på Arbejdermuseet i København.

Oppe af kanalen, ikke langt fra Arresø, fik Classen anlagt en stenbro med tilhørende sluseværker. Classens bolig Arresødal palæet, blev bekvemt bygget her, et godt stykke væk fra industristøjen og den eksplosionsfare som krudtværket udgjorde.

I baggrunden ses et af de huse, der engang var en del af det daværende Raketkorps.

Mange kunstnere har gennem tiden foreviget den smukke stenbro.

Her ses et af dem, og som så mange andre gange har det ikke været mig muligt at finde oplysninger om kunstneren – beklager.

Kanalen, der hvor den løber ud i fjorden.

Her fandt L.A. Ring (1854 -1933) sit motiv ”Åen og havnen ved Frederiksværk” i dag ejes maleriet af Den Hirschsprungske Samling.

Det var her i Frederiksværk perioden han skabte nogen af de mest ikoniske malerier

Vandet i kanalen ”åen” løber stadig sammen vej, hvor meget er ændret siden da, hvor dette motiv i dag er helt ukendeligt.

Kunstens veje er ofte snørklede og uransagelige, som nu dette maleri af C.F. Kølle. (1827-1872)

Kølle kom først i lære som dekorationsmaler - udlært som sådan i 1847. Herfra kom han ind på kunstakademiet og gik ud herfra igen i 1852 med en sølvmedalje i hånden.

Hans forbilleder var kunstnerne P. C Skovgaards og Vilhelm Kyhns. Det var deres opfattelse af det idylliske danske landskab skulle virke som inspirationskilde.

Derfor rejste han rundt i det meste af landet for at male og kom også til Frederiksværk, hvor han malede dette billede ”Udsigt mod byen set fra Sandskåret”.

Maleriet blev udstillet i Kunstforeningen i 1922 i København, hvor det blev solgt - ingen aner til hvem.

Mange år senere dukkede det op ved en kunstauktion i Stochholm i midten af 1970-erne. Her blev det solgt til en kunstopkøber fra Schweiz.

I Zürich var der i flere år en meget eftertragtet og højt estimeret musikskole for unge klassiske uddannede pianister.

Her underviste i mange år komponisten Egil Harder (1917 - 1997) Æresborger i Frederiksværk.

Det var ved en af disse seancer, at skolens leder viste Harder maleriet, som han lige havde erhvervet fra et auktionshus.

”Det er jo Frederiksværk, det er jo der jeg er fra” lød det fra en noget overrasket Egil Harder.

”Så skal du da også ha’ det” blev der repliceret tilbage - og sådan blev det.

På den måde kom maleriet retur til det stedet, hvor det var blevet skabt, mange år tidligere. Vi havde nok ikke fået det tilbage til Danmark, hvis ikke Harder havde undervist i Schweiz. Frederiksværks afholdte violinist Tutter Givskov var gift med Egil Harder, og hun har skænket maleriet til Halsnæs Kunstmuseum og på den måde sikret maleriets tilstedeværelse her for eftertiden.

Kunstneren C. F. Kølle blev en meget anerkendt landskabsmaler. Hans malerier kan man finde både på Statens Museum for kunst, Aarhus Kunstmuseum, den Hirschsprungske Samling, Storstrøms Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og som allerede nævnt nu også på Halsnæs Kunstmuseum.

Summa summarum: Kunstens veje er snørklede og uransagelige.

Dette var så hermed en fyldestgørende proveniens.

"Øvre Mølle ved Frederiksværk” er titlen på dette maleri af Lorenz V. Hinrichsen (1865-1929)

Møllen lå engang for enden af Øvre Møllevej, der ligger mellem Frederiksværk og Asserbo.

Et velvalgt sted at placere en vindmølle. Her var ingen høje træer eller høj bebyggelse, der kunne skærme for vinden, som det kan ses.

Kunstneren signerede sine malerier med sine forbogstaver mellem årstallet. Dette her er derfor signeret 19LVH00.

Sådan så området altså ud for 125 år siden.

Frederiksværk kirke stod færdig i 1911.

Der er opført i ny romansk stil, i røde håndstrøgne sten.

Det nyromantiske formsprog går tilbage til den romanske arkitektur og er karakteristisk bl.a. med de rundbuen.

Kirken er et meget typisk eksempel på opførelsestiden, hvor den såkaldte skønvirkestil florerede i Danmark. Hvilket de mange kunstfærdige detaljer i murværket, både ude og inde vidner om.

Arkitekten til bygningen var Søren Jacobsen Lemche (1864 -1955) Han vandt arkitektskolens lille guldmedalje 1883 og i 1896 den store guldmedalje.

Lemche har også tegnet Reersø og Hellebæk kirke efter samme model.

Over indgangsportalen ses mosaikmotivet ”Den gode Hyrde”, skabt af kunstneren Niels Skovgaard (1858-1938) Han var søn af den berømte guldalder maler P.C. Skovgaard og lillebror til Joakim Skovgaard. Han er ikke så berømt som sin far og storebror.

Han er i øvrigt også skaber af den kendte vignet på ryggen af højskolesangbogen.

Klik på billedet for større udgave