Sandkroen - Thor Toft

Sandkroen blev genopbygget efter brand. Kun den gamle gildesal blev redet.

Kroen fik nye ejere med det kendte efternavn, ud i madlavning Hurtigkarl.

Sandkroen blev et meget kendt jazzsted hvor folk, om sommeren, kom langvejs fra for at opleve såvel god mad som svingende jazzmusik.

Men ak, tiden forandrer alt – alt forandres med tiden. Den legendariske kro er for længst lukket. Bygningerne eksisterer stadig, men nu er her lejligheder i hele bygningskomplekset.

Her ses kroen i Thor Tofts gengivelse. Han var en meget dygtig tegner og maler.

Frederiksværkegnen har haft - og har mange dygtige kunstnere, som har hentet inspiration her. Områdets mange billeder og historie hører sammen. Lokalkultur med nationalt islæt eller mere præcist formuleret - et kunstnerisk kulturelt sammensurium Det er hvad Frederiksværkegnen formår.

Strandparti, Liseleje 1917 -  Fritz Stæhr-Olsen (1858-1922)

Han var, som mange andre først, udlært som malersvend. Man skal jo have noget at falde tilbage på, hvis det der med at være kunstner ikke rigtig bliver til noget. Det er jo et godt gammelt forældreråd.

Fritz Stæhr-Olsen kom ind på Kunstakademiet i København 1878-79. Et år her var nok for ham så rejste han sammen med studiekammeraten, Carl Lund til Wien, hvor de begge arbejdede som teatermalere på Burgtheater 1880-82.

Han vendte igen hjem til København, hvor han blev ansat på Det Kongelige Teater 1882-99, hvor han primært malere dekorationer til diverse forestillinger.

Plus han udførte en del dekorationer til provinsens scener. Derudover deltog han på forskellige censurerede udstillinger i København, hvor mange af hans motiver var fra bybilledet, men han fandt, som det kan ses her, også tid til et sommervisit til Liseleje.

Parti ved Thors bakke med Kregme kirke i baggrunden. Det er maleriets beskrivelse fra et sted alle kender, men sådan så her ud i 1897.

Maleriet er skabt af Kristian Møhl-Hansen (1876-1962) og ejes i dag af Halsnæs Kommune. Om det er på depot eller til at se et sted, er for mig uvist.

Møhl-Hansen var en meget berejst og alsidig kunstner. Fra 1895 til 1896 var han elev på kunstakademiet. (Nogen fatter hurtigere end andre)

Til trods for den korte elevtid fik han dog akademistipendier 1905, 1906 og 1912, samt 1911 det Raben-Levetzaus Legatet og i 1914 og 1925 Benh Hirschsprungs Legat.

Han kom også ind på de censurerede udstillinger som Den Fri.

Også i udlandet blev der åbnet døre. Hans malerier vistes blandt andet på Den Baltiska Utställningen 1914 i Malmø og 1919 i Liljevalchs Konsthall i Stokholm. Samt den internationale udstilling i Paris 1925 og Helsingfors 1928.

Ergo en af de danske kunstnere, der måske ikke er så kendte som andre af samtidens store navne. Men også han formåede at komme til Frederiksværk. Udover maleriet udførte har forskellige bestillingsarbejder i sandsten.

I 1890'erne tegnede han både broderiudkast og vævede billeder, til forskellige forretninger. Ligeledes arbejde han også for Bing & Grøndal, Georg Jensen og Gyldendal.

Han var som allerede nævnt meget alsidig

Kanalen i Frederiksværk, malet i 1893, af kunstmaler Peder Mønsted (1859-1941) Han var som dreng elev på Arveprins Ferdinands Håndværks- og Tegneskole i Århus.

Fra 1875 - 1879 var han på Kunstakademiet i København. Efter Akademiet kom han på P. S. Krøyers Malerskole.

Peter Mønsted blev én af vores mest skattede landskabsmalere, og i tiden omkring århundredeskiftet havde han virkelig slået sit navn fast, og hans billeder blev solgt for meget store summer. Alle formuende danskere af det bedre borgerskab havde et Peder Mønsted malerier hængende i stuen.

Den store efterspørgsel på hans malerier gjorde, at ikke alle malerier var udført med samme kunstnerisk kvalitet. I hvert fald ifølge datidens såkaldte kunsteksperter, der ofte var hårde ved ham. (Misundelsens brød indtages ofte med skorpen på). Alligevel stod folk i kø for at købe hans billeder.

Han var også lige en tur forbi Frederiksværk, som det kan se af dette motiv.

L.A. Ring (1854 -1933)

Titlen er: ”Aften. Landevej mellem Helsinge og Frederiksværk” Dateret 1899.

Hvor motivet præcist er - ja det er ikke sådan til at sige.

Den mennesketomme vej, der fører nedad til tilsyneladende ingen steder, i lyset fra en solnedgang, er måske ikke det mest opmuntrende perspektiv.

Men at det senere - kunstnerisk, får en betydning, det vil de kommende opslag vise

Tro mig

L.A. Ring Melby 1901

Kunstneren L.A. Ring (1854 -1933) var endnu ikke helt færdig med Frederiksegnen.

Det her sete maleri har titlen Melby, som er malet i 1901, året før han flyttede til Sankt Jørgensbjerg i Roskilde.

Men de bedste og mest berømte malede han i sin Frederiksværk periode.

Han og mange andre kunstnere har, gennem tiden, været med til kunstnerisk at placere Frederiksværk på det kunstneriske landkort – det er ik’ så ring’ enda’ .

Det her sete maleri kan i dag ses på Ordrupgaard

Viggo Langer (1860 - 1942)

Melby Kirke 1925.

Her er efterhånden flere forskellige malerier fra Melby.

Hvad havde denne landsby af kunstnerisk tiltrækningskraft, i forhold til alle de andre små landsbysamfund omkring Frederiksværk – ja det kan forsat undre.

Her er igen et maleri af Melby kirke, men denne gang af kunstnere Viggo Langer.

Han kom, efter at have stået tre år i malerlære, elev af Vilhem Kyhn og derefter elev på Kunstakademiet i København.

Det er det eneste maleri fra hans hånd her fra egnen. Hvorfor kom han og malede netop dette motiv – ville han gøre Ring kunsten efter?

Klip på billedet for større udgave.

L.A. Ring 1899   Efter Solnedgang. "Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud”

En meget lang titel på et maleri af L.A. Ring (1854 -1933).

Det kan ses på Statens Museum for Kunst.

Her ses en form for ”collages maleri” Noget af landevejen mellem Helsinge og Frederiksværk er genbrugt, sammen med en kirke, der meget vel kunne være inspireret af de tidligere malerier af Melby kirke.

Fra kirkegården, vælter skeletterne ud unde kirkegårdsmuren på bakketoppen.

Det var Rings’ fortolkning af den danske folkekirke.

Her ses kunstens sande fundament. Der primært består i at vække glæde, undren eller forargelse. Eller giver maleriet måske beskueren bare et lille øjebliks eftertænksomhed, alt efter hvem der betragter objektet.

Kunst kan jo altid frit debatteres. Med lige dele glæde og undren har man kunne læse i kommentarsporene, de mange anskuelse, der er slået op.

Ergo - kunst ikke ligegyldig

Klik på billedet for større udgave

L.A. Ring malede igen og igen Melby Kirke.

Hvorfor fascinerede den gamle middelalderkirke kunstneren og fritænkeren - så han igen og igen måtte male den. 

Her i en majestætisk og måske lidt truende og lukket udgave.

Kirken - som institutionen beskytter sig selv med høje mure.

Skal muren holder den virkelige verden ude – eller de troende inde?

Klik på billedet for større udgave

Sofie Marie Elisabeth Schiøtt (1856-1938)

Hun var datter af August Schiøtt, en af datidens mest populære og søgte portrætmalere. Kunstnerisk er hun sikkert påvirket hjemmefra. Hun gik på Kunstakademiet Kunstskole og blev senere elev hos både P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.

Herefter rejste hun til Holland og Frankrig for at studere videre. Ergo en særdeles veluddannet kunstner.

Hvorfor tog hun til Frederiksværk, på et ikke angivet årstal?

Det svar blæser i vinden, men hun malede dette maleri med titlen: ”Kanalen gennem Frederiksværk”

Der findes, underligt nok, ikke mange malerier af Arresødal ud over det her sete, der er malet af A. Daubwell i 1850.

(Om kunstneren ved jeg ikke noget - beklager). Det hænger i dag på godset Corselizes, som ligger på Falster, og som også var i Classenns besiddelse.

Arresødal blev oprettet som herregård i 1773 af Johan Frederik Classen. (1725 – 1792)

Han opførte denne hovedbygning i nyklassicistisk stil, som stod færdig omkring 1786.

Ved hans død oprettes det Det Classenske Fideikommis. Herfra bortsælges bl.a Arresødal til prins Carl af Hessen-Kassel.

I 1846 overgik Arresødal til statslig ejendom, som i 1855 ved auktion blev erhvervet af købmanden K. A. Larssen. (Kendt for den røde bygning med teksten: K.A.Larssens og L.M.Larssens stiftelse).

Senere blev gården sat til salg af K.A. Larssens enke, Laurentse Marie Thodberg. Køberen blev Det Classenske Fideikommiss, som således erhvervede sin gamle ejendom.

Herregården skulle dog ikke længere fungere som landbrug, jorderne blev bortforpagtet, men huset kom til at virke som rekonvalescenthjem for 25 beboere. Det blev rekonvalescenthjem for kvinder til 1944, hvor den blev overtaget af først den tyske besættelsesmagt og dernæst frihedskæmperne, der anvendte bygningerne som fængsel.

Derefter blev der igen rekonvalescenthjem indtil 1984, hvor Arresødal blev solgt videre til Kommunedata, som brugte det bl.a. som kursuscenter.

I 2002 købte Frederiksværk Kommune stedet, for at sælge det videre til Følsgaard-familien.

Nu blev der ombygget og etableret hospice og privathospital. 

Hospitalet lukkede i 2011, mens Arresødal Hospice stadig eksisterer i bygningerne bagved hovedbygningen.

I 2018 blev bygningerne solgt til OK-Fonden, som etablerede et socialpsykiatrisk bo- og behandlingsted.  

Auderødlejren blev opført i 1958 og var oprindelig Søværnets Grundskole (Søværnets Eksercerskole), der her havde til huse på kasernen indtil dennes lukning ved udgangen af 2007/2008.

Sidenhen har dele af lejren været anvendt som asylcenter.

Stedet står i dag tomt og forfalder langsomt men sikkert. Om det en dag springer frem som fugl Fønix i en ny forklædning som et nyt feriecenter - ja, det må tiden vise.

Maleriet her er af kunstneren J.G. Ogilvie (1901-72)

Frederiksværk og omegn kan være meget glade for hans gengivelser og kunstneriske fortolkning af området.

Her er det et motiv set fra Dronningholm bakken, da lejren lige var åbnet og lå med frit udsyn.

Begyndelser ses her

Kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord blev anlagt 1717-19 som et værn mod oversvømmelser.

”Ågabet” kaldes lokationen lidt misvisende, men det er her kanalen begynder.

Dette sted inspirerede den kendte kunstner Holger Drachmann (1846 -1908) da han var på besøg her.

Han var en meget farverige personlighed. Hans kunstneriske begavelse og virke var omfattende. Han udgav omkring 60 bøger. Skrev teaterstykker, artikler, sange og mestrede også maleriet. Hans mest kendte teaterstykke er nok ”Der var engang” fra 1885, med musik af P.E. Lange-Müller.

Det er herfra midsommervisen ”Vi elsker vort land” stammer fra. Drachmann var meget impulsiv og svingende i standpunkter. Selv om han var gode venner med Georg Brandes, kaldte denne dog Drachmanns holdninger lige så faste som flyvesand.

Drachmann elskede at rejse rundt i hele Danmark, hvor hans opførsel kunne vække såvel foragt som beundring alt efter, hvem han var sammen med.

Berømt, beundret og vidende, alt dette til trods levede Holger Drachmann hele sit liv med forskellige kvinder og en gennemgående dårlig økonomi.

I sin samtid blev han af sine kritikere omtalt som noget af en charlatan med en noget flagrende og løsagtig livsførelse. En lang historie om en lille tegning der i dag ejes af Halsnæs Kunstmuseum.

Det Danske Stålvalseværk blev etableret i 1940 og produktionen startede op i 1943.

Værket var tæt på konkurs i 1950, men Korea-krigen (1950-53) ændrede helt stålmarkedet og D.D.S. A/S blev i de følgende år en god forretning.

Virksomheden oplevede herefter i 1980 og 1990 nogle turbulente år og endte med en konkurs i 2002.

I dag hedder virksomheden DanSteel A/S. Maleriet med titlen ”Stålvalseværket i Frederiksværk” er skabt af Victor Brockdorff (1911-1992)

Han kom først i malerlære, men stoppede efter et par år, herefter fik han privat undervisning af  kunstmalerne Olivia Holm-Møller og Fritz Syberg, men søgte så ind på Kunstakademiets grafiske skole, hvor han gik fra 1931-34.

Hans udgangspunktet var virkelighedsgengivelse, en realistisk skildring af såvel et byrum som arbejdsmiljøer.

Victor Brockdorff var hele livet en repræsentant for realismen.

Til almen orientering, maleriet hænger i dag på Arbejdermuseet i København.

Oppe af kanalen, ikke langt fra Arresø, fik Classen anlagt en stenbro med tilhørende sluseværker. Classens bolig Arresødal palæet, blev bekvemt bygget her, et godt stykke væk fra industristøjen og den eksplosionsfare som krudtværket udgjorde.

I baggrunden ses et af de huse, der engang var en del af det daværende Raketkorps.

Mange kunstnere har gennem tiden foreviget den smukke stenbro.

Her ses et af dem, og som så mange andre gange har det ikke været mig muligt at finde oplysninger om kunstneren – beklager.

Kanalen, der hvor den løber ud i fjorden.

Her fandt L.A. Ring (1854 -1933) sit motiv ”Åen og havnen ved Frederiksværk” i dag ejes maleriet af Den Hirschsprungske Samling.

Det var her i Frederiksværk perioden han skabte nogen af de mest ikoniske malerier

Vandet i kanalen ”åen” løber stadig sammen vej, hvor meget er ændret siden da, hvor dette motiv i dag er helt ukendeligt.

Kunstens veje er ofte snørklede og uransagelige, som nu dette maleri af C.F. Kølle. (1827-1872)

Kølle kom først i lære som dekorationsmaler - udlært som sådan i 1847. Herfra kom han ind på kunstakademiet og gik ud herfra igen i 1852 med en sølvmedalje i hånden.

Hans forbilleder var kunstnerne P. C Skovgaards og Vilhelm Kyhns. Det var deres opfattelse af det idylliske danske landskab skulle virke som inspirationskilde.

Derfor rejste han rundt i det meste af landet for at male og kom også til Frederiksværk, hvor han malede dette billede ”Udsigt mod byen set fra Sandskåret”.

Maleriet blev udstillet i Kunstforeningen i 1922 i København, hvor det blev solgt - ingen aner til hvem.

Mange år senere dukkede det op ved en kunstauktion i Stochholm i midten af 1970-erne. Her blev det solgt til en kunstopkøber fra Schweiz.

I Zürich var der i flere år en meget eftertragtet og højt estimeret musikskole for unge klassiske uddannede pianister.

Her underviste i mange år komponisten Egil Harder (1917 - 1997) Æresborger i Frederiksværk.

Det var ved en af disse seancer, at skolens leder viste Harder maleriet, som han lige havde erhvervet fra et auktionshus.

”Det er jo Frederiksværk, det er jo der jeg er fra” lød det fra en noget overrasket Egil Harder.

”Så skal du da også ha’ det” blev der repliceret tilbage - og sådan blev det.

På den måde kom maleriet retur til det stedet, hvor det var blevet skabt, mange år tidligere. Vi havde nok ikke fået det tilbage til Danmark, hvis ikke Harder havde undervist i Schweiz. Frederiksværks afholdte violinist Tutter Givskov var gift med Egil Harder, og hun har skænket maleriet til Halsnæs Kunstmuseum og på den måde sikret maleriets tilstedeværelse her for eftertiden.

Kunstneren C. F. Kølle blev en meget anerkendt landskabsmaler. Hans malerier kan man finde både på Statens Museum for kunst, Aarhus Kunstmuseum, den Hirschsprungske Samling, Storstrøms Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og som allerede nævnt nu også på Halsnæs Kunstmuseum.

Summa summarum: Kunstens veje er snørklede og uransagelige.

Dette var så hermed en fyldestgørende proveniens.

"Øvre Mølle ved Frederiksværk” er titlen på dette maleri af Lorenz V. Hinrichsen (1865-1929)

Møllen lå engang for enden af Øvre Møllevej, der ligger mellem Frederiksværk og Asserbo.

Et velvalgt sted at placere en vindmølle. Her var ingen høje træer eller høj bebyggelse, der kunne skærme for vinden, som det kan ses.

Kunstneren signerede sine malerier med sine forbogstaver mellem årstallet. Dette her er derfor signeret 19LVH00.

Sådan så området altså ud for 125 år siden.

Klik på billedet for større udgave

”Forvandlingen Port ” i Karlsgaverundkørslen er et vinder- projekt som Frederiksværk kommune udskrev i 1993.

Kunstværket er sponsoreret af treenigheden: Det Danske Stålvalseværk, Nordisk Staal og Frederiksværk Jernhandel.

Siden opsætningen i 1994 har skulpturen fungeret som vartegn for byen. Formen er enkelt som en pyramides, der hurtigt kan aflæses af trafikanterne, men tanken bag er noget mere omfattende.

De to gange seks opadstræbende kuber kan aflæses som en stræben efter det fuldendte, da tallet 12 symboliserer det fuldendte. Selve den kosmiske orden - helheden. Der er 12 stjernetegn. Jesus havde 12 disciple. Buddhisterne anerkender 12 eksistens årsager. Der er 12 dyr i det kinesiske horoskop. Der er 12 hoveddommere i den græske mytologi. Der var 12 pladser omkring Odins trone. Der er 12 måneder i den gregorianske kalender. Der er 12 stjerner i EU-flaget.

Tallet 12 indgår, som det kan ses, i diverse kulturer over hele verden. Ligeledes er det med tallet 13. Intet er fuldendt, hvilket den 13 kube i et andet materiale skal minde beskueren om. Uheldige ved at være 13 til bords, kan findes i beretningen om den sidste nadver, hvor de var 13 til bords og Judas forrådte Jesus.

I den nordiske mytologi var der 13 guder til bords i Valhal. Balder var en af dem, han blev myrdet. Fra eventyrets verden om Tornerose bliver der kun inviteret 12 af de 13 feer til bords. Det får fatale følger, da den 13. fe, som bekendt nedkalder en forbandelse over Tornerose, så hun må sove i 100 år. I Babylon betragtede man 13 som underverdenens tal.

Det er alt det kuben i midten, af rustfrit stål skal symbolisere.

Spørgsmålet til beskueren kan så være om kuben i et andet materiale kan opfattes som en hindring eller en kommende belønning, der ligger foran eller bag indgangen? Alt efter hvorfra den ses. Desuden er synsindtrykket af selve skulpturen forskellig, når den betragtes fra de fire verdenshjørner, veje der fører til eller fra rundkørslen. Her forvandles synsindtrykket af objektet. Dels på grund af formen, men også topografien er indtænkt i oplevelsen af den 7½ meter høje skulptur.

På samme måde forholder det sig med benævnelsen port, der er hentet som mytologisk, religiøst og psykologisk fænomen. Overgangen er en port som en bro eller indgang til en ny og anden dimension. Fra de levendes land til de dødes.

I mange religioner er porten, man skal passere fra livet til døden, bevogtet af en udvalgt engel.

Kuben af rustfrit stål er måske en forenklet eller forvandlet vogter, der byder én velkommen eller forhindrer entreen.

Farven blå er ikke tilfældig valgt. Den er symbol på: fred, harmoni, tillid, pålidelighed, stabilitet, spiritualitet og samarbejde. Blå er himlens og havets farve. Det er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve. Det er med farven som med talsymbolikken – der er en global betydning, der rækker langt ud over Frederiksværk. Tilmed vil den blå farve altid være kontrastfarve til de fire hække og den nærliggende skov.

Forvandlingens Port er kommunens mest sete kunstværk. Det skyldes naturligvis placeringen, hvor et utal af bilister dagligt passerer den. Men den er også gengivet i en hel del opslagsværker om kunst. Udgivet på dansk, fransk, tysk engelsk, italiensk og spansk.

Det er helt op til beskueren, hvordan ”Forvandlingens Port” skal opleves. Er det: ” En forvandling” eller måske ”Ideen til det fuldkomne” eller ”Stræben mod noget højere” eller ”Det fuldendte og forfaldet” eller ”Forældre og barn” eller er det måske ”Modsætninger” eller ”Er det den sidste forhindring, inden man får den udlovede gevinst eller er det selve gevinsten der ligger der” alt efter fra hvilken side man ser skulpturen. Der er mange fortolkningsmuligheder, og der er ingen facitliste.

Svend Jensen skrev dette lille digt om kunstværket:

“Et monument af kunst og stål mod himmelen sig rækker fortæller her er byen som sig ej af modgang knækker fra fortids tvang og fattigdom til fremgang vi den bære derfor er en forvandlingsport nu rejst til byens ære.”

Palle Wennervald (1898-1972).

Han var en tur forbi Vanggården i Karsemose, Søfrydvej 3. (Helsingevejen)

Her tegnede han port indgangen, der ses her. Nok bedre kendt som Oles genbrug.

Den lille tegning / tryk på 34 x 25 cm. er skænket af: Jørgen Jensen til Halsnæs Kunstmuseum

Palle Wennervald (1898-1972).

Halsnæs kunstmuseum er så privilegeret at få doneret forskellige kunstværker. Den her sete tegning er skænket af Jørgen Tved.

Tegningen er skabt af Palle Wennervald.

Han var en flittig brugt illustrator, der med sin sikre streg glædede tusindvis af læsere i første halvdel af 1900-tallet, hvor han illustrerede i ugeblade, julehæfter, børnebøger, almanakker, film- og turistplakater.

Han lavede også en række tegneserier, hvor de fleste udkom i udlandet.

Hos Dansk Plakatkunst er han repræsenteret med plakaten for skrækfilmen King Kong, som blev lavet til filmens danske premiere i 1934.

Knud Jespersen (1879 - 1954)

Arrenakke Bakker er 45 m. over havet. Et flot udsigtspunkt, til både sø, fjord og hav.

Her på toppen lå et enkel sommerhus, med frit udsyn og formodentlig en del blæst. Det forevigede kunstneren Knud Jespersen.

Han blev som mange andre først udlært håndværksmaler, men fra 1901 til 1905 tog han flere semestre på Kunstakademiet i København.

Han var først og fremmest landskabsmaler og en trofast Charlottenborg-udstiller. Han var her fast udstiller fra 1916 og frem til sin død.

Han var også med et enkelt år hos Koloristerne og nogle år senere var han med på Kunstnernes Påskeudstilling, men ellers holdt han sine sommerudstillinger på Mols.

Her boede han fra 1935 til 1950 sammen med sin kone, Elin Hertz Jespersen, der også var maler.

Det var her en kreds af molsmalere fandt samme som gruppe.

Alligevel fandt han også tid til at rejse rundt i landet for at finde inspiration til sine malerier. Som det her kan ses, kom han også til egnen omkring Frederiksværk i 1931.

Her er det udsigt fra toppen af Arrenakke, men i 1954, slog lynet ned i sommerhusvillaen, der nedbrændte til grunden og ikke senere blev genopført.

Han malede mindst 3 motiver herfra.

På Fuglsang Kunstmuseum kan man opleve maleriet ”Aprildag ved Arresø”.

Knud Jespersen (1879 - 1954)

Jeg har ofte undret / glædet mig over at frederiksegnen gennem tiden har tiltrukket så mange forskellige kunstnere, der hver især har bidraget med hver deres visuelle fortælling / fortolkning, om egnen.

Her er det kunstneren Knud Jespersen med maleri nummer 2 fra Arrenakke.

Titlen er: ”Fra Arrrenakke”

Maleri nr. 3 med titlen ”Aprildag ved Arresø” fra 1931 kan ses på Storstrøms Kunstmus.

Hvad fik ham til at drage til Frederiksværk for at finde sine motiver? Svaret blæser i vinder, fra toppen på Arrenakke Bakker.

Anerkendelse og pris følger nødvendigvis ikke altid hinanden. I dag kan man erhverve et maleri af benævnte kunstner til en særdeles favorabel pris.

Frederiksværk kirke stod færdig i 1911.

Der er opført i ny romansk stil, i røde håndstrøgne sten.

Det nyromantiske formsprog går tilbage til den romanske arkitektur og er karakteristisk bl.a. med de rundbuen.

Kirken er et meget typisk eksempel på opførelsestiden, hvor den såkaldte skønvirkestil florerede i Danmark. Hvilket de mange kunstfærdige detaljer i murværket, både ude og inde vidner om.

Arkitekten til bygningen var Søren Jacobsen Lemche (1864 -1955) Han vandt arkitektskolens lille guldmedalje 1883 og i 1896 den store guldmedalje.

Lemche har også tegnet Reersø og Hellebæk kirke efter samme model.

Over indgangsportalen ses mosaikmotivet ”Den gode Hyrde”, skabt af kunstneren Niels Skovgaard (1858-1938) Han var søn af den berømte guldalder maler P.C. Skovgaard og lillebror til Joakim Skovgaard. Han er ikke så berømt som sin far og storebror.

Han er i øvrigt også skaber af den kendte vignet på ryggen af højskolesangbogen.

Klik på billedet for større udgave

År 1900 malede L.A Ring det her sete motiv, med titlen ”Sommerdag ved Roskilde Fjord” Tankevækkende - at det var i hans Frederiksværkperiode, han skabte nogen af sine mest kendte værker.

Det her sete anses som et hovedværk i dansk malerhistorie og blev derfor optaget i Kulturkanonen i 2006.

Malerier tilhører i dag Randers Kunstmuseum.

L.A. Ring. (1854-1933)

Her igen et lille mesterværk.

”Udsigten fra Lundbyes-bænk” er titlen på det lille maleri, der i dag kan ses på Ordrup Gaard. Bænken og træet blev for øvrigt fornyet for en del år siden.

Dengang var Frederiksværk Ugeblad et privat ejet foretagende. De tog ejerskab om egnen - kulturelt og sponsorerede et nyt træ med bænk, efter at elmesygen havde taget livet af det gamle træ.

Om J.T. Lundbye nogen sinde har siddet på denne bænk er ganske uvist. Han gik bort ca. 55 år før maleriet blev malet.

Men nu skal jeg jo heller ikke ødelægge alle de romantiske illusioner ved at være konkret.

Endnu et mesterværk af J.T. Lundbye (1818-48)

”Landskab ved Arresøen med udsigt til flyvesandsbakkerne ved Tisvilde” kalder kunstneren maleriet.

Motivet er hentet tæt på Vinderød i følge kunstneren selv. Det kan ses på Thorvaldsens Museum.

Lundby hylder her den storslåede natur på en dag hvor sigtbarheden er stor.

Mange af hans store landskabsmalerier er skabt i hans atelier, efter studier med akvarel og tegneblokken.

Helt naturtro gengivelser er det altså ikke, men det er dansk guldalder når det er bedst

Vinterdag

Landskabsmaleren Ulrik Hoff (1938 - 2023)

En realistisk kunstnerisk forevisning af trøstesløs kulde og ensomhed, fra dengang der var vinter i Danmark.

Guldalderen er en periode på omkring 50 år. (1800-1850)

Det var en brydningstid på flere måder: Kunstnerisk, kirkeligt og kongeligt.

I den periode ”fødtes” nogle af de største kulturelle talenter i Danmark.

En af dem er Johan Thomas Lundbye (1818 - 48)

Han kom ofte til Frederiksværk, når han besøgte sine forældre. Hans far var Oberst Joachim Theodor Lundbye, der var chef for Det danske raketkorps fra 1836 til sin død i 1841.

Maleriet her har titlen: ”Udsigt ved Vinderød mod Høbjerg ved Frederiksværk”

Maleriet kan i dag ses på Thorvaldsens Museum.

Huset var beboet af kunstnerens forældre.

Et lille kuriosum: Til venstre for huset stikker et tårn frem over trætoppen. Det blev opført som stjerneobservatorium. Tårnet er nu for længst er revet, men på toppen af bakken kan man stadig finde trappestenen og et par af de oprindelige grundsten.